Da 1. verdenskrig brød ud i sommeren 1914, var soldaterne blevet lovet, at de ville være hjemme igen ”inden løvfald”…

Juleaften lå de stadig i skyttegravene, og håbet om at komme hjem inden bladene faldt af træerne, var for længst dødt. Livet i skyttegravene føltes allerede for mange, som om det havde stået på i en evighed. Det var en trøstesløs og evig kamp mod fugt, kulde, lus, rotter – og fjender.

Men så opstod en besynderlig våbenhvile…

Premiere 22. marts

HØRBY EFTERSKOLE præsenterer i år sin musical ”Den lille fred i den store krig”, hvor omdrejningspunktet er 1. verdenskrig, der i 2018 markerer 100-året for sin afslutning. I forestillingen møder vi engelske James og tyske Otto der hver især er draget ud for at kæmpe for freden. Men, også hjemme hos familie og venner har krigen sine omkostninger.

Vi håber du kunne have lyst til at kigge forbi skolen og opleve årets elevhold på scenen i forestillingen, som er skrevet af skolens Performancelærere.

Offentlige forestillinger er torsdag den 22. marts og fredag 23. marts, begge aftener kl. 19.30. Billetprisen inkl. efterfølgende kaffe og kage er 50,- kr. og børn/unge under 18 år er GRATIS.

Bestil billetter på he@hoerbyefterskole.dk eller ring til skolens kontor på tlf. 9846-6300 fra kl. 8-15.

Se mere