Oplev Hørby på Eftersko­lernes Dag

Er du til masser af sport og performancefag? Så skal du besøge Hørby Efterskole til Efterskolerens Dag søndag 27. september 2020 fra kl. 13.00 -17.00. Vi glæder os til at vise dig alt det sjove, spændende og udfordrende, som et år på Hørby giver dig!

Læs tidligere elevers oplevelse af Hørby her

Masser af valgfag

Hørby Efterskole har ingen linjer – men masser af fede valgfag, som du kan blande på kryds og tværs – alt efter hvad du interesserer dig for. Uanset hvilke fag du vælger, lover vi dig, at du udvikler dig og lærer nyt.

På Hørby kan vi både lide at være aktive og kreative og have det sjovt! Du kan blandt andet vælge mellem floorball,  drama, fodbold, musik/band og B- og E-sport.

Se alle vores valgfag her

Du bliver dygtigere

Men Hørby Efterskole er meget mere end valgfag – hos os bliver du også endnu dygtigere til de boglige fag, end du er i forvejen. Efter et år hos os er du topklar til en ungdomsuddannelse!

På Hørby har vi forskellige “stole”, som passer til forskellige måder at lære på. Når du begynder på Hørby, finder vi sammen ud af, hvordan du lærer bedst, men du kan smugkigge her.

 

Vi ses

Når du besøger os til Efterskolerens Dag, fortæller vi meget mere om hverdagen, valgfagene og læringsstilene. Du kan snakke med vores forstander Mogens, vores dygtige og engagerede lærere og selvfølgelig alle vores søde elever, så du får et godt billede af, hvordan dit år på Hørby kan blive.

Kan du ikke besøge os på Efterskolernes Dag? Du kan altid booke et besøg, når det passer dig, og få en personlig rundvisning af elever på efterskolen og en snak med en af vores lærere.

Se mere her

Vi glæder os til at møde dig :-)

Det fedeste er fællesskabet

Laurits Rytter Markedal, 10. klasse

Jeg så skolen et par gange, inden jeg besluttede mig for, hvilken efterskole jeg skulle gå på. Det var tydeligt, at her var fedt at være – jeg kunne mærke det på både eleverne og lærerne.

Da jeg begyndte her i 10. klasse, var det selvfølgelig lidt svært, fordi man skal lære så mange nye mennesker at kende. Men nu er det bare superfedt, og vi har et rigtig godt fællesskab.

Jeg har blandt andet basketball, og det er megafedt. Vi er både øvede og begyndere på holdet, og det fungerer rigtigt godt. Jeg har selv spillet en del, så det er fedt at få introduceret sporten til en masse nye, så vi er flere, der spiller basket. 

Vi har også et rigtigt godt sammenhold på valgfaget fodbold. Vi lærer rigtigt meget, og vi har et rigtig godt fællesskab, hvor vi ikke kun snakker om fodbold.

Jeg har desuden lært at spille guitar her, og det er jeg rigtig glad for. Jeg har altid godt kunnet lide musik, men her har jeg udviklet mig helt vildt. Det er fedt at kunne tage guitaren frem og spille lidt - det kan man kun blive glad af. 

Jeg har fundet min læringsstil her på Hørby. Man kan måske godt synes, det med læringsstile er noget lidt mærkeligt noget, men det giver virkelig god mening, når man går her. Jeg har udviklet mig meget, og jeg bliver mindre træt af at gå i skole her på Hørby. Jeg kan bruge min læringsstil, når jeg skal videre i gymnasiet og i resten af mit liv.   
 

Test dig selv

Bliv klogere på, hvordan du lærer bedst – det tager kun tre minutter.

Start test

Bestil brochure

Er du interesseret i Hørby Efterskole, sender vi dig gerne mere information.

Bestil her

Besøg os

Tag dine forældre med og besøg skolen. Vi holder ofte Åbent Hus.

Begynd her