Flyt dig! – tid til at styrke fællesskab

Mens eleverne arbejder med at lave den længste fletning ud af 100 cm reb, ser jeg et mylder af elever uden for vinduet – i gule veste – løbende, på cykler og andre gående på vej til forskellige opgaver. Scenen er sat for dag ét, 100-dagen på Hørby. Tallet 100 går igen i alt. Hver gang, der er gået 100 minutter, mødes alle til briefing om den kommende periodes opgaver, og inden dagen er omme, finder vi en vinder af 100-mesterskabet. I løbet af dagen tikker der utallige videoer – billeddokumentation – ind på vores Facebookgruppe, hvor vi kan få indblik i, hvad eleverne har bedrevet. Og hvor er de SEJE! Jeg ser videoer af piger, der, af egen fri vilje i kampen om mesterskabet, er hoppet i en mudret skovsø for at svømme 100 m (way to go, girls !) Drenge, som er cyklet til Sæby i kampen mod at bevæge sig 100 km for så at springe i havet, kreative inputs på matematik, sange, masker etc. – you name it! Fællesnævneren er elever, der alle springer ud i opgaverne og løser dem til perfektion.

– mørket omfavner os, mens vi cykler afsted mod dagens startsted; Østervrå Svømmehal. Alle har været tidligt ude af de varme dyner for at være klar til dagens udfordring, hvor valget har stået på 1/4 eller 1/8 ironman. Alt er i spil for at slå gamle rekorder. Der bliver givet maks. gas på ruterne for de flestes vedkomne – enkelte dog også med det mål blot at gennemføre. Fælles for alle er at udfordre og rykke egen grænse. Før frokost er alle over målstregen. Og sikke mange stolte elever en dag som denne afføder, hvor man, mens man konkurrerer mod hinanden, bærer hinanden frem med råb og klap. Det er FEDT at blive mødt med og fedt at være del af – også selvom stængerne fortsat er ømme på tredjedagen :).

– citatet står på væggen i spisesalen – og er også udgangspunktet for dag tre – Pippidag. En dag, der giver mulighed for refleksion omkring, hvilke udfordringer man gerne vil prøve eller forbedre sig i. Inspirationen til dagens tema er fundet under corona-nødundervisningen – et succesfuldt koncept, vi vil udvikle og videreføre. Forud for dagen har alle afleveret en ”Pippiplan” – planen, der sætter dagsordenen, hvor eleverne har valgt vidt og bredt. Overalt på skolen er der aktivitet; der bliver spillet, skrevet, tegnet, trænet alverdens ting. Kreativiteten blomstrer!

Stine har, som sin pippiudfordring, stillet sig selv et særligt mål, der skal udmøntes ved vores fællessamling. Forventningsfuld og nervøs stiller hun op foran en fuld sal til aftensamling for at læse en tale højt. En, for hende, kæmpe udfordring. Nervøst bliver de skrevne ord sagt højt – og stolt finder hun efterfølgende sin plads – mission completed og bragende bifald! Et mål blev opfyldt, mens dagen går på hæld.

Dagen (aften & nat) i dag byder på et utal af udfordringer, når eleverne i busser bliver kørt ud i det blå for selv at finde vejen hjem igen. Vejret er ikke helt med os – regnen falder stille, idet eleverne starter dagens tur og følger dem på deres vej. Plastposer og nyttig viden er givet, og vi står placeret strategisk – klar til at møde de unge mennesker på deres færd. Klokken er 01.34, da sidste hold båret frem af fællessang og højt humør træder ind i spisesalen, hvor vi venter med varm suppe.

Vi er trætte på ugens sidste dag, hvis fokus er et blik indad på, hvordan man hver især har flyttet sig i ugens løb. Gruppevis samtaler elever og lærere for at blive klogere på ugens lærdom. Vi bliver mødt af snakkesalige, trætte og ømme unge mennesker med kæmpe smil på læben og grin hele vejen gennem snakken til trods for få timers søvn og mange kilometer i benene. De reflekterer og fortæller om, hvad de har fået med sig; sammenhold, vedholdenhed, at turde kaste sig ud i noget, man ikke før har prøvet, aldrig et JEG, men VI – VI var pressede sammen, nye fællesskaber, nye venskaber og en god følelse i kroppen. Der er opstået nye fælles historier, eleverne sammen kan dele.

endelig tid til årets løvfaldsfrokost. En fantastisk måde at slutte ugen på. En uge hvor eleverne har gået til opgaver og udfordringer med STORT engagement og glæde. Som lærer bliver man glad indeni over at være med på sidelinjen og afslutte første etape af efterskoleåret sådan her sammen med eleverne.