B- og E-Sport på Hørby Efterskole

B- og E-sport er for dig, som elsker spil! Uanset om du er vild med at spille FIFA på værelset med vennerne, Fortnite online eller brætspil med vennerne og familien, så er Hørby Efterskole stedet, hvor du bliver dygtigere og får nye venner med samme interesse for spil som dig.

B- og E-sport

E-sport-events og brætspilscafeer popper op alle steder, og du skal selvfølgelig med! Sammen med dine nye kammerater tager Hørby Efterskole dig ind i dette store underholdningsunivers 2 timer om ugen. 

Vi har et stort udpluk af gaming og brætstpil på programmet. Glæd dig fx til at prøve en masse forskellige spil indenfor kategorierne:

Gaming

  • FIFA
  • Fortnite/Apex Legends/PUBG 
  • CS-Go
  • League of Legends

Brætspil mm.

Strategispil:

  • Risk
  • Settlers 
  • 4-mands Stratego
  • King of Chicago mm.

Underholdningsspil:

  • Hint
  • Codenames
  • Sequence 
  • Matador
  • Partners mm.

Kortspil:

  • Whist 
  • Poker
  • Casino 
  • Hjertefri mm.

Vi er selvfølgelig også klar, hvis du kender verdens fedeste spil, og du har mod på at lære os det!

Teamwork

I B- og E-sport på Hørby Efterskole styrker du dine evner indenfor taktik, logisk tænkning, diplomati og sportsmanship - og selvfølgelig udvikler du også dine sociale kompetencer.

Du bliver kastet ud i teamwork, hvor du skal forholde dig til din og andres læringsstile. Du prøver også kræfter som spildesigner - du skal skabe dit eget brætspil og designe dit eget computerspil ved hjælp af simpel programmering.

Vi glæder os til at have dig på holdet!
 

Skolen har desværre ikke gamercomputer-udstyr og andet konsol-udstyr til dig på skolen, og det kræver derfor, at du selv medbringer/anskaffer dette. Vi forsøger at tilpasse undervisningen efter det udstyr, vi har på holdet.

Besøg os

Tag dine forældre med og besøg skolen. Vi holder ofte Åbent Hus.

Det fedeste er fællesskabet

Laurits Rytter Markedal, 10. klasse

Jeg så skolen et par gange, inden jeg besluttede mig for, hvilken efterskole jeg skulle gå på. Det var tydeligt, at her var fedt at være – jeg kunne mærke det på både eleverne og lærerne.

Da jeg begyndte her i 10. klasse, var det selvfølgelig lidt svært, fordi man skal lære så mange nye mennesker at kende. Men nu er det bare superfedt, og vi har et rigtig godt fællesskab.

Jeg har blandt andet basketball, og det er megafedt. Vi er både øvede og begyndere på holdet, og det fungerer rigtigt godt. Jeg har selv spillet en del, så det er fedt at få introduceret sporten til en masse nye, så vi er flere, der spiller basket. 

Vi har også et rigtigt godt sammenhold på valgfaget fodbold. Vi lærer rigtigt meget, og vi har et rigtig godt fællesskab, hvor vi ikke kun snakker om fodbold.

Jeg har desuden lært at spille guitar her, og det er jeg rigtig glad for. Jeg har altid godt kunnet lide musik, men her har jeg udviklet mig helt vildt. Det er fedt at kunne tage guitaren frem og spille lidt - det kan man kun blive glad af. 

Jeg har fundet min læringsstil her på Hørby. Man kan måske godt synes, det med læringsstile er noget lidt mærkeligt noget, men det giver virkelig god mening, når man går her. Jeg har udviklet mig meget, og jeg bliver mindre træt af at gå i skole her på Hørby. Jeg kan bruge min læringsstil, når jeg skal videre i gymnasiet og i resten af mit liv.   
 

Rigtig drengehygge

Mads Juul Lynge, 10. klasse

Jeg har været på Hørbys camp, hvor jeg oplevede, at eleverne havde det rigtigt godt sammen, og lærerne var meget engagerede. Derfor valgte jeg Hørby som min efterskole, og det har jeg ikke fortrudt. Hørby er den fedeste efterskole! 

Lærerne underviser på en rigtig god og spændende måde, som jeg ikke var vant til på min tidligere skole. Jeg er pragmatiker, og jeg har virkelig lært meget her, som jeg helt sikkert kan bruge senere på min uddannelse.

Valgfagene er fede. Jeg har blandt andet udendørs fodbold, og det er rigtigt fedt. Vores træner er meget dygtig og forstår virkelig at udvikle os. Vi har fået et rigtigt godt sammenhold på fodboldholdet, fordi vi har så meget at snakke om.

Jeg har også floorball. Det er rigtig drengehygge, hvor vi laver sjov med hinanden, samtidig med at vi tager spillet seriøst – det er ikke kun ren pjat. Det er fedt at have et rum, hvor vi kun er drengene sammen. Det giver en dejlig frihed til bare at være dem, vi er. 

Vi har generelt et godt fællesskab alle sammen - både drenge og piger - på skolen. Der er ikke nogen, man ikke snakker med. Det, tror jeg, er ret unikt for Hørby Efterskole.
 

Book her

Brug formularen her hvis I vil besøge os til Åbent Hus - eller en anden dag, som passer jer bedre.

Dette felt skal udfyldes.
Dette felt skal udfyldes.
Dette felt skal udfyldes.
Dette felt skal udfyldes.
Dette felt skal udfyldes.
Dette felt skal udfyldes.
Vælg en dato

Få nyheder fra Hørby Efterskole

Tilmeld dig nyhedsbrevet, og få nyheder om alt fra Åbent Hus, indbydelser, tidligere elevers oplevelser på skolen, vores læringsstile og meget andet.


Tilmeld dig her